Skrevet af nogen
der selv står
på lageret.
Seriel begyndte som et internt værktøj, fordi regnearket holdt op med at slå til.
Vi driver Seriel, hvor vi selv klargør og videresælger brugte ThinkPads. Da lageret voksede, blev det tydeligt at et almindeligt varelagersystem ikke kan bruges til noget: det tæller stykker, og vi har ikke stykker. Vi har enkeltmaskiner, der hver har sin egen stand, sit eget batteri, sin egen historik og sin egen avance.
Så vi byggede vores eget. Det har kørt vores egen drift i flere år, og undervejs har det fanget de fejl man kun finder ved at bruge tingen hver dag — dobbeltsalg, maskiner der forsvinder mellem to borde, følgesedler der brækker forkert over to sider.
I dag bruger andre danske refurbishere det samme system.
Ingen tomme felter
Der er ikke et modul i Seriel som ingen bruger. Alt hvad der er i systemet, er der fordi nogen havde brug for det på et lager — ikke fordi det så godt ud i en funktionsliste.
SupportDu taler med udvikleren
Der er ingen supportafdeling mellem dig og den der har skrevet koden. Det betyder også, at hvis noget mangler, kan det som regel bygges.
Kort om hvordan det kører.
I browseren
Ingen installation, ingen server hos jer. Virker på computer, tablet og telefon — også på lageret med kameraet som scanner.
Egen database
Hver kunde får sin egen installation på hostet Postgres i EU. I deler ikke data med andre kunder.
Fuldt udtræk
Hele databasen kan hentes ned som regneark og JSON når som helst. Ingen indelåsning.
Seriel er refurb-forretningen bag systemet. Skal du bare bruge en god brugt bærbar i stedet for software, er det dér du skal hen.
seriel.dk →Book en demo.
En halv time, hvor vi kører systemet igennem med dit lager i stedet for vores.
E-mail Kontakt@seriel.dk
Telefon 23 46 78 68
Er Seriel noget for jer?
Ja, hvis I håndterer enkeltmaskiner med serienummer, karakter og individuel pris — og I er nået dertil hvor regnearket koster jer penge.
Nej, hvis I sælger ens varer i antal. Så findes der billigere systemer der gør det bedre end os.