Til refurbishere

Styr på hver
enkelt maskine.

Almindelige lagersystemer tæller varer i kasser. Seriel følger hver enkelt maskine på sit serienummer — fra modtagelse over test, karakter og klargøring til B2B-salg og returnering.



Problemet

Regnearket knækker et sted omkring maskine nummer 200.

To sælgere lover den samme maskine væk. En kasse bliver væk mellem test og klargøring. Ingen kan svare på hvad avancen egentlig var på sidste parti. Det er ikke sjusk — det er det der sker, når enkelte maskiner skal holdes styr på i et system bygget til at tælle stykker.

Sådan kører det
Modtagelse

Hele partier ind på én gang. Serienumre scannes eller importeres fra leverandørens regneark, og systemet foreslår selv kolonneopsætningen.

Test og karakter

Stand, batteri og fejl registreres pr. maskine, med billeddokumentation der bliver hængende ved serienummeret.

Klargøring

Opgaver fordeles og afkrydses. Du kan altid se hvor en given maskine står i processen — og hvem der har rørt den.

B2B-salg

Dine kunder logges ind i deres egen portal og ser dit reelle lager i realtid. Ingen prislister på mail der er forældede inden de er læst.

Ordre og tilbud

Tilbudstekst genereres automatisk, følgeseddel og etiketter printes, og avancen regnes ud pr. maskine — ikke pr. ordre.

RMA og retur

Returneringer logges på serienummeret, så du kan se hvilke partier og modeller der faktisk koster dig penge.


I systemet
  • Sporing pr. serienummer. Hele historikken på én maskine, ét sted.
  • Stregkodescanning. Virker med håndscanner og med telefonens kamera ude på lageret.
  • Optælling. Scan hylden, få tre tal: talt, mangler, fremmede.
  • B2B-kundeportal. Adgang efter invitation. Kan brandes med dit eget navn.
  • Pris og avance. Beregnet pr. maskine, ikke pr. ordre. Med afstemningsliste der finder selvmodsigelser i tallene.
  • Klargøringsløn. Hvem lavede hvad, og hvad skal der udbetales denne måned.
  • Leverandørark-gennemgang. Sæt indkøbsprisen op mod hvad du historisk har fået for samme model, før du køber.
  • AI-hjælp ved import. Foreslår kolonneopsætning når leverandørens ark ikke ligner noget.
  • Ingen installation. Kører i browseren. Du skal ikke have en server.

“Vi styrer hele lageret, klargøringen og B2B-salget i Seriel.”

U-Com · dansk ThinkPad-refurbisher

Bygget på et rigtigt lager

Seriel er ikke tegnet ved et whiteboard. Det er skrevet ud fra vores egen refurb-drift, hvor det bruges hver dag. Derfor ligner det arbejdsgangen i et værksted og ikke et ERP-modul.

Din egen installation

Du deler ikke database med andre. Dine maskiner, priser og kunder ligger for sig, og du får en databehandleraftale med ved opstart.


Prøv det på dit eget lager.

Send tre linjer om jeres lager, så vender vi tilbage med et tidspunkt inden for en hverdag. Demoen tager en halv time, og vi kører den på jeres egne tal — ikke på opdigtede maskiner.